Stjal en Mokai: Butikstyv henviste til falsk tvillingesøter

Det ellers smarte trick blev anvendt i Ringsted i går, hvor den 19-årige kvinde blev anholdt og sigtet for et butikstyveri.

Det var de ansatte i en Ntto-butik på Fuglebakken, der havde genkendt kvinden som butikstyv i en sag, der går tilbage til den 4. januar.

Her stjal hun en Cult Mokai til 16,95 kroner, og det butikstyveri blev hun så tilbageholdt for i går lidt over middag.

Politiet rykkede ud, og gennemså videooptagelsen fra den 4. januar, og så skulle den sag jo være klar.

Men den 19-årige kvinde fra Ringsted nægtede sig skyldig, og beskyldte i stedet sin tvillingesøster for tyveriet.

Da politiet oplyste hende om, at hun ifølge oplysninger i folkeregisteret ikke havde nogen tvillingesøster, fastholdt hun sin oprindelige forklaring.

Kvinden vil modtage et bødeforelæg som afslutning på sagen. Såfremt bøden ikke betales, kan hun vælge at få sagen bedømt af en dommer i forbindelse med et retsmøde.

Dagens Gossip