Stjerne anklaget: Lokkede mand til nøgenfoto

Skrevet af admin

14/01/2014

Dagens topnyheder

Han ville egentlig ikke. Men når en langbenet skønhed af en superstjerne ligefrem lokker en til at sende nøgenbilleder af sig selv med posten, så gør man det jo.

Det er i hvert fald Rodrigo Ruiz' side af historien. Og derfor har han sagsøgt Jennifer Lopez for ikke mindre end 10.000 dollar. Det skriver Toronto Sun.

Han påstår, at sangerinden tilbage i 2008 i gennem længere tid kurtiserede ham, og hun opfordrede ham også til at sende nøgenbilleder af sig selv i en række breve til hende.

Ifølge Rodrigo Ruiz mente sangerinden, der selv har hittet med blandt andet "Dance Again", at han kunne være på vej mod en strålende musikkarriere, hvis han bare sendte hende en demo, så hun kunne hjælpe ham ind i branchen.

Men siden hørte han intet fra hende.

Det sendte ham ud i en alvorlig depression, som han måtte få professionel hjælp for. Og det er derfor, han nu vil have økonomisk kompensation.

Men det viser sig nu, at brevene tilsyneladende aldrig er endt hos Jennifer Lopez, men derimod hos en 53-årig kvinde i Californien, der påstår, at hun udveksler breve mellem fans og superstjernen.

- Ms. Lopez har aldrig mødt sagsøgeren, og hun har aldrig kommunikeret med ham. Vi mener, sagen bør lukkes, siger stjernens repræsentant til TMZ.com.

Newspaq