Stjerne besvimede under fotooptagelser

Den unge popsanger Rita Ora blev hastet på hospitalet mandag, da hun besvimede under fotooptagelserne på et modeljob i Miami for selveste Madonna.

Det skriver US Weekly.

Det varme klima og det hårde arbejde foran kameraet fik den britisk-jugoslaviske sangerinde til at falde om med hedeslag og væskemangel.

Redningspersonale blev tilkaldt og bar hende af sted i en båre. Den knap 23-årige sangfugl blev dog udskrevet kort tid efter og har det fint, oplyser hospitalet.

Rita Ora fik sit store gennembrud som sangerinde sidste år med hits som "R.I.P." og "How We Do (Party)", men medvirkede allerede som 17-årig på Craig Davids nummer "Akward".

Siden har hun blandt andet gæsteoptrådt i talentkonkurrencen X-Factor.

Opgaven i Miami havde dog mere karakter af et modeljob. Rita Ora skal nemlig være blikfang for Madonnas tøjkollektion, Material Girl, og det var under en sådan fotosession, at Rita Ora fik et ildebefindende.

Newspaq

Dagens Gossip

Dagens TV