Stjerne genopstår i blondinerolle for syg fan

Det er intet mindre end 13 år siden Hollywood-skuespillerinden Reese Witherspoon første gang blev kendt som "Elle Woods" med den enorme lyserøde gaderobe i det amerikanske komediehit "Blondinens hævn".

Nu har den 38-årige skuespillerinde for et øjeblik taget et kig ind i det lyserøde klædeskab igen og transformeret sig tilbage til succesrollen.

Ikke fordi, der er en ny blondine-film på vej, men for at opmuntre en fireårig kræftsyg dreng ved navn Will.

- Denne hilsen er til en af de stærkeste, små, fireårige jeg kan forestille mig. Will, jeg hører, at du kæmper så hårdt mod kræften, og at du på hospitalet har set filmen "Blondinens Hævn" en hel masse gange og elsker den. Jeg håber, den får dig til at grine, skriver skuespillerinden under et billede af sig selv i pink tøj på Instagram, hvor hun holder et skilt med hashtagget "Team Will" for at opmuntre den unge fan.

- Jeg vil have, at du skal vide, at jeg har lavet det her skilt til ære for dig, og jeg sender et stor knus og alle de bedste ønsker din vej. Du skal vide, at jeg er er virkelig stor fan af dig! skriver Reese Witherspoon og opfordrer alle andre til at lave et lignende skilt med Team Will-hashtagget og poste det på Instagram, så han kan se det.

Se billedet af den opmuntrende Reese Witherspoon i pink her: http://instagram.com/p/sNS6W0Chc6/?modal=true

"Blondinens Hævn" blev så stor en succes, at Reese Witherspoon fortsatte i rollen i "Blondinens Hævn 2", der kom ud i 2003.

Newspaq

Dagens Gossip