Stjerner i kø for at blive mentor for Justin Bieber

Skrevet af Aller

22/11/2013
Sangerens manager Scooter Braun har modtaget bunker af tilbud om mentorbistand siden hans og Biebers fælles interview med Hollywood Reporter forleden. Braun erkendte over for branchebladet, at hans forhold til Bieber er hårdt belastet på grund af popstjernens uheldige opførsel det seneste halve års tid. Den 19-årige sangers manager fortalte også, at han stort set har opgivet at guide sin celebre klient uden om de skandaler, han har været indblandet i siden foråret. »Jeg har lært, at jeg bare skal være der og give ham de bedste råd, jeg kan. Derudover må han træffe sine egne beslutninger - og begå sine egne fejl«, sagde Braun blandt andet. Udtalelserne har fået mange til at melde sig som mentorer for det unge idol. Fra Eminems manager Paul Rosenberg lød det eksempelvis, at Braun bare skulle sige til. »Han tager meget gerne en snak med Justin. Du ved, han holder af den knægt«, lød det, mens Hanks’ kone Rita Wilson har tilbudt sin mands bistand som fast rådgiver for at hjælpe Bieber uden om berømmelsens faldgruber. Den udmattede manager har endnu ikke forholdt sig til de mange henvendelser, men fortæller Hollywood Reporter, at én stjerne allerede arbejder med Bieber. Det er Will Smith, som selv er far til teenagere. Dertil kommer, at hans søn Jaden er gode venner med popstjernen, ligesom Hollywood-stjernens selv har en fortid med succes i musikindustrien. Braun røber, at Smith på et tidspunkt mødte op og halede Bieber ud af sengen til en tre timer lang samtale, hvilket den rebelske sanger tog overraskende godt imod. »Han sagde, at han fik følelsen af at være elsket, når en af verdens støste filmstjerner tog sig tid til ham«, beretter Braun. Siden denne samtale har Smith stillet sig til rådighed og taler i telefon med Bieber en gang om ugen. »Independence Day«-stjernen har også talt med Braun og indprentet ham, at sangeren nødvendigvis må slå nogle skævere selv. »Han mindede mig om, at det er selve essensen af at være ung og forklarede, at hvis Justin ikke gjorde oprør, ville han være en underlig robot«, slutter Braun. Bieber afrundede selv dobbeltinterviewet med Hollywood Reporter med en konstatering af, at han er ligeglad med, hvad andre mener om ham: »Det rager mig en skid. Jeg giver ikke en hujende fis for, hvad folk siger. Jeg ved, hvem jeg er, hvad jeg vil med mit liv, og hvad jeg har udrettet som optrædende, sangskriver, kunstner og menneske«, sagde popteenageren.

Mest læste i dag