Stjerner i trængsel til punkgalla i New York

»Sex & the City«-stjernen ville fremvise sine lårhøje Louis Vuitton-støvler og løftede op i balkjolen fra modeskaberen Giles Deacon, så pressefolkene i samme ombæring fik et kig på hendes frække blondeundertøj.

Aftenens fest fandt sted på Metropolitan Museum of Art i forbindelse med åbningen af kostumeinstituttets årlige særudstilling, der denne gang har temaet punk i moden.

Dette afspejlede sig ikke blot i Sarah Jessica Parkers look, der som prikken over i’et var tilsat et mohikaner-hovedtøj. Madonna kastede ligeledes glans over den store modebegivenhed - iført selvsiddende strømper under en nittebesat jakke, men uden bukser eller nederdel, mens Miley Cyrus førte sig frem i fiskenetkjole med håret formet som lutter pigge a la Sex Pistols i 1970erne.

Blandt de punk-inspirerede gæster sås også Taylor Swift, Kristen Stewart, Christina Ricci, Claire Danes, Heidi Klum, Gwen Stefani, Lily Collins, Kylie Minogue og årets festudvalgsformand Beyoncé.

Dagens Gossip

Dagens TV