Stjerner skænker musik til Filippinerne

Pladen rummer bidrag fra stjerner som Beyoncé, Bob Dylan, U2, Bruno Mars, Cher og Red Hot Chili Peppers.

Albummet er samlet på rekordtid og samtlige indtægter går til Filippinernes Røde Kors.
Både kunstnere, musikforlag og pladeselskaber giver afkald på deres royalties, så hjælpearbejdet kan få en mærkbar økonomisk håndsrækning.

»Songs for Philippines« byder på 39 skæringer fra stort set alle genrer. Materialet spænder fra en liveversion af Eminems hit »Stan« til den klassiske Beatles-ballade »Let It Be«, ligesom Justin Timberlake er repræsenteret med skæringen »Mirrors«, Katy Perry med »Unconditionally« og Madonna med megahittet »Like a Prayer«.

Støttealbummet kan købes hos iTunes og streames fra iTunes Radio.

Haiyan er den kraftigste storm, meteorologerne nogensinde har målt.
Den ramte Filippinerne den 7. november og kostede her mindst 5.235 mennesker livet.

Dagens Gossip

Dagens TV