Støjberg tredobler beløbsgrænse i smykkeforslag

Et stærkt udskældt lovforslag om beslaglæggelse af kontanter og værdigenstande fra asylansøgere, ændrer nu indhold.

Det oplyser udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) til Ritzau.

Ændringen består blandt andet i, at kontantbeløb eller værdien af medbragte genstande skal overstige 10.000 kroner, før det kan komme på tale at beslaglægge dem til dækning af udgifterne til ansøgernes ophold.

Tidligere havde forslaget en beløbsgrænse på 3000 kroner.

Desuden understreger ministeren, at det ikke bliver tilladt at inddrage vielsesringe, arvesmykker eller brugsgenstande som ure eller mobiltelefoner.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV