Større brand i Borris Skydeterræn

En større brand brød her til aften ud i Borris Skydeterræn mellem Sdr. Felding og Skjern.

Branden bredte sig i bevoksningen i den nordøstlige del af skydeterrænnet. Brandvæsnet har ilden under kontrol. Vindforholdene har heldigvis været gunstige, så der ikke er risiko for, at ilden breder sig, oplyser Midt- & Vestjyllands Politi.

Ingen mennesker har været i fare ved branden.

Beredskabscentret i Herning holder brandvagt hele aftenen og natten. Der kan forekomme afspærringer i området.

Dagens Gossip

Dagens TV