Støtten vælter ind til Facebook-Mikkel

Skrevet af Lotte Sørensen

10/06/2013

Mest læste i dag

Mindst ti nye støttegrupper og i skrivende stund mere end 3000 nye likes.

Det er resultatet, efter 11-årige Mikkel Oldenburg Jensen fra Skærbæk i Sønderjylland tidligere på dagen fortalte, at Facebook vil lukke hans side, da han er for ung.

Man skal nemlig være 13 år for at være medlem af Facebook.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Mikkel startede sin blog i april, da han kedede sig under lærer-lockouten. Her opdaterer han dagligt med videoer, hvor han kårer dagens ven, laver sjove grimasser og små historier fra hans hverdag.

Bloggen har nu over 75.000 likes.

De mange fans er kede af, at siden Mikkels Blog snart bliver slettet. Dagens.dk har indtil videre fundet ti støttesider med navne som Vi vil have Mikkels Blog tilbage og R.I.P. Mikkels blog.

Enkelte støtter dog Mikkel på en mere makaber måde. De lægger billeder på hans Facebook-side med blodige arme, hvor der står #cut4Mikkel. Det er dog en joke inspireret af et uhyggeligt fænomen på Twitter, hvor ophavsmanden forsøgte at narre Justin Bieber-fans til at skære i sig selv med hashtagget #cut4Bieber.

Dagens.dk har forsøgt at få en kommentar fra Facebook, men indtil videre uden held.

Her kan du se en rørt Mikkel sige farvel til sine mange fans: