Stofa jubler over 2012: 30.000 nye kunder og flot regnskab

Stofa, der har hovedsæde i Horsens, kan ikke få armene ned efter regnskabet for 2012 er gjort op. Kabel-tv selskabets nye strategi om at gøre det nemmere at være Stofa-vælger virker, fastslår Stofa.

30.000 nye bredbåndskunder valgte Stofa sidste år, og medregnet købet af Canal Digital Kabel er hele 50.000 nye bredbåndskunder kommet til. Samtidig er der sket stor vækst på kunder med interaktivt Stofa SmartTv. Det har haft afgørende betydning for det gode resultat:

- Vi har jagtet og jager i stigende grad stadig bedre og flere kundeoplevelser, så det glæder os, at kunderne kvitterer ved at vælge os som leverandør af flere og flere ydelser, siger Stofas administrerende direktør, Klaus Høeg-Hagensen.

Stofas omsætning i 2012 blev på godt 1,3 milliarder kroner. Det er en stigning på 20 procent i forhold til 2011.

Stofa er levenrandør af kabel-tv i blandt andet Kolding, Vejle, Aarhus, Sønderborg, Aalborg og Odense.

Dagens Gossip