Stofa og Viasat sikrer mere frihed til tv-seeren

Er du kunde hos Stofa, så er der gode nyheder. Stofa og Viasat har i dag indgået en treårig aftale.

Kabeltv-selskabet har i forvejen en aftale, men med den nye aftale får brugerne fra 2014 mulighed for, at tilkøbe sig enkelte Viasat-kanaler, som for eksempel TV3 Sport 2 og TV3 Puls. Det betyder, at hvis man kun ønsker grundpakken i sin antenneforening, så kan man altså nu tilkøbe sig de Viasat-kanaler, som man nu ønsker.

Funktioner som Startforfra og webtv giver seerne mulighed for at se tv-programmer, der har været vist inden for de sidste 48 timer, samt muligheden for at se Viasats kanaler på computer, tablets og smartphones. Webtv og Webtv To Go kræver bredbånd fra Stofa.

Den nye aftale betyder også, at TV3 Puls flytter fra den store pakke til mellempakken, mens TV3 fortsat vil være at finde i grundpakken.

Den treårige aftale træder i kraft fra årsskiftet.

Dagens Gossip

Dagens TV