Stofa støtter fjernelse af tvang til antenneforeninger

Når miljøminister Ida Auken fremsætter et lovforslag, som skal fjerne tilslutningspligten til de danske antenneforeninger, så sker det med fuld opbakning fra landets næststørste kabel-tv-selskab, Stofa.

- Vi har altid anbefalet de foreninger, vi samarbejder med, at fjerne alle former for tilslutningspligt, slår Stofas kommunikationschef, Jesper Maack fast.

Han vurderer, at det er ganske få foreninger tilbage, hvor der er kommunale tinglysninger eller lokalplaner, som tvinger beboerne i et område til medlemskab af antenneforeningen. I alle de foreninger, som Stofa selv ejer, er den slags fjernet for længst.

- Vi har ingen interesse i at have kunder, som er tvunget til at købe tv-produkter hos os og foreningerne. Vi tror på, at vores produkter er stærke nok til at være interessante uden tvang, siger Jesper Maack.

Dagens Gossip