Stolt Eriksen jubler over Ajax-mesterskab

- Det er den bedste følelse i verden. Vi har arbejdet hårdt hele sæsonen for at stå her i dag. Det er lidt mærkeligt, at det nu er afgjort, siger Christian Eriksen til den hollandske tv-station NOS.

Super-teknikeren havde igen en afgørende fod i Ajax' 5-0-sejr over Willem ll, da han med en scoring og en assist var kampens oplevelse i mesterskabskampen.

Trods sine kun 21 år er der altså allerede tre hollandske mesterskaber på CV'et.

- Det er da en meget god start på karrieren, ikke? Og man kan godt vænne sig til at stå her som mester, tilføjer Eriksen.

Ajax-spilleren har kontraktudløb til sommer 2014, men det ser ud til, at han allerede i denne sommer skal videre til en større klub.  Her nævnes Dortmund som en mulig bejler.

- Det ville da være et udmærket valg. Vi har mødt dem to gange i denne sæson og tabt begge gange, så jeg ved godt, hvordan de spiller. Det ville da være fedt, siger Eriksen, men slår fast, at intet om hans fremtid endnu er afgjort.

Mario Götze skifter efter sommerferien til Bayern München, og det er hans plads i Dortmund, Christian Eriksen er tiltænkt, hvis et skifte bliver til noget. 

Dagens Gossip

Dagens TV