Stoltenberg undlod at tale om Utøya

I stedet roste han måden AUF havde håndteret den hårde tid efter terrorangrebet og ungdomsorganisationens værdier. Men størstedelen af taletiden blev på at tale om det forestående valg i Norge, hvor Arbejderpartiet ligger dårligt i meningsmålinger trods Stoltenbergs enorme popularitet i tiden efter terrorangrebet.

»Nogle siger, at det er umuligt at vinde tre valg i træk. Jeg siger, at det er meget muligt. Det bliver ikke let, og det bliver ikke med en sikker sejr, men det går også an,« sagde Stoltenberg til flere hundrede begejstrede ungdomspolitikere på Utøya.

Han henviste til, at Arbejderpartiet tidligere har vendt dårlige meningsmålinger til valgsejr.

»Da jeg var på AUF-lejr i 1993, havde vi en paneldebat med titlen »25 procent - hvad nu?«. Da valget kom, fik vi 36,9 procent af stemmerne,« lød det selvsikkert fra Stoltenberg.

Årets lejr i Gulsrud er den første siden terrorangrebet på Utøya, hvor bygningerne i øjeblikket er under ombygning. I 2012 blev sommerlejren aflyst på grund af tragedien året inden.

Dagens Gossip

Dagens TV