Stor aktion mod rockere og bander på Sjælland

Det sker på baggrund af »den aktuelle situation, vores efterforskninger og efterretninger«, forklarer politiinspektør Jørgen Skov fra Københavns Politi i en pressemeddelelse.

»Vi anholder mistænkte gerningsmænd til en lang række sager omhandlende handel med narkotika, overfald og anden alvorlig kriminalitet, og vi ransager efter ulovlige genstande,« siger Jørgen Skov.

Politiet oplyser, at »en række personer« er blevet anholdt, og at man løbende vil komme med nyt om onsdagens aktion.

Flere rockere og bandemedlemmer på Sjælland har desuden fået deres opholdssteder ransaget, og politiet bebuder yderligere ransagninger i den kommende tid.

»Vi gør det klart for rocker- og bandemedlemmerne, at vi under ingen omstændigheder vil acceptere voldelige konflikter, at vi griber ind over for deres kriminalitet, herunder blandt andet deres åbenlyse hashhandel og besiddelse af ulovlige våben. Samtidig ønsker vi at få bandemedlemmerne i tale og tilbyde dem hjælp til at komme ud af det kriminelle miljø,« siger Jørgen Skov.

Dagens Gossip