Stor demonstration på vej i København mod dyresex

Mere end 1.000 personer har allerede meldt sig til en stor demonstration i København, hvor kravet er et forbud mod dyresex.

Demonstrationen finder sted den 1. september, og det er en gruppe piger, der står bag både demonstrationen og den tilknyttede side på Facebook.

- Det er ikke forbudt at dyrke sex med dyr i Danmark, forskere mener ikke at dyrene tager skade, men det mener vi og er du enig i at det er mishandling, så mød op og lad os sammen vise at vi vil have gjort det forbudt, skriver to af pigerne bag, Nadia og Karoline.

De er ikke enige med politikerne på Christiansborg om at man ikke behøver en særlig lovgivning til at beskytte dyr mod sex fra mennesker.

Ifølge Dyreværnsloven skal dyr behandles "forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe”.

Hvis man under de seksuelle aktiviteter ikke lever op til dette krav, bliver man straffet.

- Men vi mener det kræver en særlig lovgivning og det skal forbydes, så folk der dyrker sex med dyr kan blive dømt. Dyrene kan ikke sige fra, men det kan vi, så derfor skal vi stå sammen og kæmpe for dette, lad os vise folk at det ikke er okay at dyrke sex med dyr og vi mener det er mishandling, lyder det fra arrangørerne.

Ruten for demonstratonen går fra Polititorvet til Christiansborg slotsplads via Hambrosgade - Rysenssteensgade - Vestervoldgade - Ny kongensgade - Tøjhusgade - Rigsdagsgården.

Læs mere på demonstrationens Facebook-side.

 

Dagens Gossip