Stor efterspørgsel på rejser til Gran Canaria

Ekstra pladser fra nytår til påske skal imødekomme en stor efterspørgsel på ruten mellem Billund Lufthavn og Gran Canaria, oplyser det midtjyske rejseselskab, Falk Lauritsen Rejser.

Hvert år stikker tusindvis af danskere af sted til det kanariske øhav, og i år er efterspørgslen så stor, at Falk Lauritsen Rejser har valgt at få ekstra flypladser hver lørdag fra 5. januar til og med påsken, fortæller direktør Søren Falk Lauritsen.

- Det er vigtigt for os at give så mange danskere som muligt chancen for at rejse derhen, hvor de har lyst på en så bekvem måde som muligt - og uanset, hvor i landet de bor, siger Søren Falk Lauritsen i en kommentar.

Danmarks bedste rejseselskab igen

Direktøren har i øvrigt flere grunde til at være en tilfreds mand i disse dage. Falk Lauritsen Rejser er nemlig netop blevet kåret som Danmarks bedste charterrejsebureau for andet år i træk.

Dagens Gossip