Stor outletmesse i Bramdrupdam Hallerne

Skrevet af Elo Christoffersen

04/10/2012

Dagens topnyheder

 

På messen vil omkring 40 udstillere fylde de to store idrætshaller med tilbud på tøj til kvinder, mænd og børn. Der vil være alt indenfor tøj, modeartikler, sko, smykker og accessories, sportstøj og sportsko, parfume, boligtekstiler, brugskunst og mange andre spændende ting.   - I gamle dage var begrebet outlet nok mere kendt som lagersalg, men ligesom med så meget andet, så har de amerikanske udtryk også fundet indpas her, men sikkert er, at forbrugerne på en outletmesse kan gøre en god handel. Det kan være sæsonvarer eller overskudslagre fra fabrikkerne som udstillerne tilbyder, og mange af tingene er nedsat med op til 80%, siger messearrangør Steen Sødergreen fra firmaet Messe Event, der arrangerer messen i samarbejde med centerchef Ole Madsen og hans dygtige team i Bramdrupdam Hallerne.   - Vi er glade for, at det er lykkedes os at finde plads i Bramdrupdam Hallerne, hvor kalenderen ellers er fyldt godt op med arrangementer, siger Sødergreen.   Messen i Bramdrupdam Hallerne er åbent både lørdag og søndag fra kl. 11-17, og der er gratis entré for publikum.