Biblioteker, kirker, højskoler og andre steder får stadig oftere hjælpende hænder fra mennesker, der er dømt for lovovertrædelser.
Årsagen er, at antallet af domme med samfundstjeneste er øget markant, oplyser Kriminalforsorgen til Ritzau.
Stigningen er på mindst ti procent, fortæller Lene Skov, der er leder af Kriminalforsorgens særlige rejsehold vedrørende samfundstjeneste.
Ved udgangen af november havde Kriminalforsorgen modtaget lidt over 4000 sager, og i hele 2014 var tallet på 3648.
- Jeg synes, det er rigtigt fint, siger Lene Skov.
Samfundstjeneste træder i stedet for ubetinget frihedsstraf. Men kun personer, der på forhånd skønnes egnede, kommer i betragtning til at skulle udføre ulønnet arbejde i et bestemt antal timer - i mindst 30 og højst 300 timer.
Udviklingen skyldes blandt andet en lovændring, som trådte i kraft 1. maj. Hensigten er, at flere skal have den særlige sanktion.
Samtidig har Kriminalforsorgens rejsehold været på turné for at fortælle dommere, anklagere og forsvarere om muligheder og regler.
- Vi har besøgt samtlige byretter, de to landsretter, samtlige lokale anklagemyndigheder og de to statsadvokaturer, fortæller Lene Skov.
Langt flere dømte i sager om såkaldt simpel vold får nu samfundstjeneste. Tidligere ville de typisk fået en kort ubetinget frihedsstraf på for eksempel 40 dage.
- Man bliver berøvet sin fritid og ikke sin frihed, lyder det fra Lene Skov om forskellen.
Tidligere har en del af de, der idømmes en kort frihedsstraf, afsonet med fodlænke i hjemmet.
- Hvis man tror, at samfundstjeneste er mindre indgribende end fodlænke, tager man fejl. Som dømt til samfundstjeneste skal man typisk over en længere periode af sted hver lørdag eller søndag og arbejde ulønnet, siger Lene Skov.
Indtil videre er der tilstrækkeligt med arbejdspladser.
- Men vi kan altid godt bruge nogle flere steder især i yderområderne og også nogle flere, som har åbent aftener og i weekender, siger Lene Skov.
Hvor grænsen for brug af samfundstjeneste efter lovændringen bør gå, skal Højesteret nu afgøre.
Anklagemyndigheden har anket en dom fra Østre Landsret, som mente, at to mænd hver skulle aftjene 200 timers samfundstjeneste for en påsat brand på Vestsjælland. Den ene skulle dog to måneder i fængsel.
/ritzau/
