Stor tilfredshed med hjemmehjælpen

Borgere i Tønder Kommune er godt tilfredse med hjemmehjælpen. Det viser en ny brugertilfredshedsundersøgelse, som kommunen har gennemført. Her får hjemmeplejen rigtig gode karakterer af brugerne.

Samlet set giver 79 procent udtryk for, at de er tilfredse eller endog meget tilfredse med hjemmeplejen.

Hele 94 procent erklærer sig tilfredse eller meget tilfredse med den personlige pleje, mens tallet er 67 procent, når det gælder den praktiske hjælp, det vil sige eksempelvis rengøring og hjælp til indkøb.

77 procent er tilfredse eller meget tilfredse med den mad, de får leveret.

Undersøgelsen viser også meget stor tilfredshed med plejepersonalet.

Dagens Gossip