Stor undersøgelse: Katteejere er sørgmodige og ensomme

Skrevet af admin

09/08/2016

Dagens topnyheder

Facebook analyseafdeling har gennemgået 160.000 profiler for en gang for alle at finde en afgørelse på den gamle fejde mellem gamle katte- versus hunde-ejere.

Resultatet stemmer faktisk temmelig meget overens med gamle fordomme om, at hundemennesker har en tendens til at være venlige, udadvendte og generelt sympatiske. Katteejere derimod er triste, ensomme og har en tendens til at være single. Det skriver The Next Web

Dataene i undersøgelsen kommer fra amerikanske profiler på Facebook, hvor man har set på, hvilke følelser folk oftest udtrykker i deres statusopdateringer.

Kattemennesker havde en større tilbøjelighed til at sige, at de var trætte, irriterede, kede af det eller følsomme. Hundeejere så ud til at være i en smule bedre balance. Her var de følelser, som oftest blev udtrykt i statusopdateringer spænding og stolthed.

Læs også: Derfor stirrer din hund på dig, når den skider

Skulle der sidde en katteejer og føle sig lidt hængt ud, er der også lyspunkter i undersøgelsen. Det ser ud til, at katteejere er en smule mere populære end hundeejere.

I hvert fald bliver de oftere inviteret til begivenheder på Facebook. Hvorvidt de så kommer til begivenhederne, er uklart.

Ifølge undersøgelsen har kattevennerne også bedre smag, når det gælder film og tv, end deres hundeelskende modstykker - når man så på de film, de havde liket.

Hundeejere foretrak ifølge undersøgelsen film som “Fifty Shades of Grey” og “The Hangover”, mens katteejerne var noget mere raffinerede og bedst kunne lide film som “The Hobbit” og “A Clockwork Orange”.

Læs også: 8 grunde til at katte-elskere er de bedste kærester

Der er åbenbart ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Følg Dagens Dyr for flere lignende artikler: