Storalarm: Cirkustelt væltet - 300-500 frygtes fanget

Et cirkustelt er faldet sammen midt under en forestilling i Kalundborg på Sjælland. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til BT.

Politiet blev alarmeret ved 15-tiden, om at Cirkus Arenas telt var styrtet sammen under et elefantshow, fortæller politiets pressemand, Martin Bjerregaard.

Kvinden, som slog alarm, fortæller ifølge politiet, at det var et kraftigt vindstød, der fik teltet til at kollapse.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

Indtil videre er fem personer kommet til skade, oplyser Martin Bjerregaard.

- Vi har slået storalarm og sendt masser af ambulancer og brandfolk af sted, siger han.- Vi frygter, at omkring 300-500 tilskuere er fanget under teltet, men det vides ikke, hvor mange af dem, der er kommet til skade. Kvinden, som slog alarm, kan ikke selv finde sin mand, men folk flygtede bare til alle sider, så det kan være, at han bare er løbet i den modsatte retning, siger Martin Bjerregaard.

Artiklen opdateres....

 

 

Dagens Gossip