Storbrand i Haslev: Alarm afblæst efter ild i lagerbygning

Politiet kunne onsdag aften afblæse alarmen efter en storbrand i en lagerbygning i Haslev.

Om eftermiddagen udbrød der brand i en lagerbygning og et tilhørende værksted i Sverigesgade i Haslev, og det udviklede en grim og giftig røg.

Myndighederne bad derfor bebeoerne i området om at blive indendøre, men onsdag aften var branden slukket, og alle kunne igen gå frit rundt.

Branden udviklede en tyk og mørk røg, som desværre trak ind over midtbyen i Haslev.

Politiet kender endnu ikke årsagen til branden, men det skal nu undersøges nærmere.

Ingen personer kom noget til.

Dagens Gossip

Dagens TV