Storbrand på kyllingeslagteriet Rose Poultry i Vinderup

En storbrand hærger her til aften det store kyllingeslagteri Rose Poultry i Vinderup i Nordvestjylland.

Branden brød ud ved 18-tiden, og siden har brandfolk kæmpet hårdt for at få slukket ilden.

Der er stor røgudvikling på stedet, men på grund af afstanden er der ingen fare for omkringliggende naboer.

Ingen mennesker er direkte kommet noget til ved storbranden, men en brandmand brækkede den ene hånd.

Det er endnu uvist hvor store skaderne er på selve kyllingeslagteriet, men branden får konsekvenser.

I morgen skulle der nemlig være slagtet 130.000 kyllinger, men det kan ikke lade sig gøre.

Faktisk siger produktionsdirektør Michael Jørgensen til TV Midt/Vest, at der vil gå mange dage før der atter kan slagtes i Vinderup.

Årsagen til branden er muligvis noget svejsearbejde.

Har du billeder fra branden, bliver vi glade for at modtage dem på [email protected].

Dagens Gossip