Det er blevet sværere for asylansøgere fra Eritrea at få asyl i Storbritannien, og årsagen til det skal muligvis findes i en omstridt dansk rapport om forholdene i det østafrikanske land, skriver avisen The Guardian.
Hvor det i første kvartal var 73 procent af asylansøgerne fra Eritrea, der fik lov til at blive i Storbritannien, var det tal i andet kvartal faldet til 34 procent, oplyser avisen på baggrund af tal fra det britiske indenrigsministerium.
Ifølge The Guardian kan udviklingen hænge sammen med, at indenrigsministeriet i marts justerede sine retningslinjer for asyl til flygtninge fra Eritrea. Det skete blandt andet med henvisning til en omstridt dansk rapport fra Udlændingestyrelsen.
Udlændingestyrelsen udsendte sin rapport tilbage i 2014, og den var oprindeligt grundlaget for en ny, strammere dansk praksis over for flygtninge fra Eritrea.
Men efter voldsom international kritik af rapporten, og efter at centrale embedsmænd undsagde den, blev stramningen taget af bordet, og dele af rapporten bliver ikke længere brugt af de danske myndigheder.
Men den danske regering trak aldrig officielt rapporten tilbage, og tidligere justitsminister Mette Frederiksen (S) sagde i april, at hun mente, at det måtte være op til andre landes myndigheder selv at læse det samlede danske arbejde.
Nu ser det altså ud til, at den britiske brug af rapporten har konsekvenser, og det vækker kritik blandt menneskerettighedsorganisationer.
- Vi er chokerede og oprigtigt forfærdede over, at Storbritannien træffer beslutninger om liv og død baseret på en rapport, der er blevet miskrediteret og information, der ikke er verificeret, siger Lisa Doyle fra ngo'en Refugee Council til The Guardian.
FN har for nylig offentliggjort en rapport om brud på menneskerettighederne i Eritrea, og den indeholder en detaljeret gennemgang af, hvordan Eritrea under lederen Isaias Afwerkis jernhånd de sidste 22 år har skabt et undertrykkende system.
FN beskriver, at folk rutinemæssigt anholdes uden grund, fængsles, torteres, dræbes eller forsvinder, og at værnepligt uden ende tvinger mange til at arbejde under slavelignende forhold i hæren og på statslige arbejdspladser.
/ritzau/
