Storbritannien isoleres yderligere efter Syrien-tøven

David Cameron sælger sig nu som manden, der vil »lede verden« med nødhjælp til syriske flygtninge. Ifølge FN er over to millioner syrere blevet fordrevet fra deres hjem.

»Vi vil hjælpe med at lede verden i indsatsen på G20-topmødet for at sikre, at afgørende nødhjælp kommer frem,« siger David Cameron om sin nye dagsorden på G20-topmødet i Sankt Petersborg i Rusland, der begyndte torsdag.

Siden Cameron led sit ydmygende nederlag med afstemningen om deltagelse i et militært angreb på Syrien – det er første gang siden 1782, at en britisk regering har tabt en afstemning om en militær aktion – har briterne haft svært ved at finde deres egne ben i forhold til deres udenrigspolitiske kurs.

»Om man kan lide det eller ej, er Storbritannien ved at redefinere sin position i verden. Men Storbritannien ser ud til at have meget lille eller ingen idé om, hvilken identitet det ønsker, eller hvor dets loyalitet ligger,« skriver kommentatoren Rachel Sylvester i The Times med henvisning til, at Storbritannien nu både har givet USA en kold skulder i Syrien-konflikten og Europa det samme med Camerons løfte om en EU-folkeafstemning.

Storbritannien har i årtier haft et såkaldt »special relationship« med USA, og det smerter i London, at USAs udenrigsminister, John Kerry, efter Storbritanniens nej til en væbnet aktion har beskrevet Frankrig som USAs »ældste allierede«. I frustration over forløbet siger ministeren Ken Clark i The Telegraph torsdag, at amerikanerne »ønskede, at vi stemte hurtigt« – men med det resultat, at den britiske regering »ikke havde tid« til at skaffe sig tilstrækkelig støtte i parlamentet.

Det gør også ondt på den britiske selvforståelse, at højtstående britiske officerer i den første konkrete konsekvens af Storbritanniens nej til deltagelse i et angreb på Syrien nu nægtes at deltage i amerikanske møder om Syrien.

Omkring 30 britiske officerer har arbejdet side om side med amerikanske og franske i USAs militære centrale kommandocenter i Tampa, Florida, hvor de i fællesskab har finjusteret mål i Syrien som en del af det angreb, der kan komme efter en afstemning i den amerikanske kongres i næste uge. Men de britiske officerer er nu erklæret »ikke-pålidelige« i forhold til den konkrete operation. Dette er et slag mod den britiske stolthed. Britisk militær har i årtier taget stor ære i et tæt transatlantisk militært samarbejde på allerhøjeste niveau og er blevet givet større adgang til USAs operationelle detaljer og fortrolige efterretninger end noget andet NATO-land.

De seneste dage er presset vokset på Cameron for at lade parlamentet stemme endnu en gang om deltagelse i en væbnet aktion mod Syrien. Fremtrædende politikere fra de tre største partier presser på for en ny afstemning, efter at Cameron tabte den første med 13 stemmer. Dels mener de, at det er en stor fejltagelse, at Storbritannien ikke deltager aktivt på amerikansk side, og dels mener de, at der efter den første afstemning er kommet mange nye beviser på, at præsident Bashar al-Assad stod bag giftgasangrebet den 21. august.

Men den ydmygede David Cameron har de seneste dage igen og igen afvist at lade parlamentet stemme på ny. Samtidig viser en BBC-meningsmåling, at 75 procent af briterne fandt det rigtigt af parlamentet at stemme imod deltagelse i et militært angreb.

»Parlamentets sprog var meget klart,« slår premierministeren fast. »Så jeg har ingen planer om at komme tilbage til parlamentet og spørge om en britisk militær aktion igen«.

Tilbage hænger Labour og dingler, for det var Labours leder, Ed Miliband, der fremtvang premierministerens største udenrigspolitiske nederlag til dato med afstemningen om Syrien. Ed Miliband har tidligere erklæret sig som modstander af Irak-krigen, og det var netop sporene fra den krig, hvor de såkaldte »beviser« for Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben ikke holdt, der fik Labour til at stemme nej til en væbnet konflikt med Syrien. Men selv Labour-lederen beskrives i The Times som chokeret over, at afblæsningen af en militær aktion nu endda betyder, at Cameron holder sig på sidelinjen – selv i tilfælde af et nyt kemisk angreb fra Assad mod sit folk.

Ed Milibands storebror, Labours tidligere udenrigsminister, David Miliband, slår nu også skår i sin brors umiddelbare sejr ved afstemningen om Syrien.

David Miliband tabte det bitre formandsopgør i Labour til sin lillebror i efteråret 2010, og på sin første arbejdsdag som præsident for The International Rescue Committee i New York i tirsdags pegede han på, at en militær aktion mod Syrien »i stigende grad er nødvendig« på grund af en voksende »humanitær krise«.

Budskabet bliver uden tvivl vanskelig at håndtere for lillebroderen, der nu – selv af fremtrædende folk internt i Labour – bliver gjort ansvarlig for, at Storbritannien ikke står side om side med USA i Syrien-konflikten.

Dagens Gossip