Storbritannien lukker ambassade i Yemen

Tidligere meddelte det amerikanske udenrigsministerium, at USAs ambassader i flere lande i Mellemøsten ville blive midlertidigt lukket af frygt for et al-Qaeda-angreb.

»Flere medarbejdere på den britiske ambassade har allerede forladt Sanaa af sikkerhedshensyn,« siger en talsmand for udenrigsministeriet.

»Ambassaden vil være lukket 4. og 5. august. Vi er særligt bekymrede omkring sikkerhedssituationen i forbindelse med afslutningen på ramadanen og den kommende eid-fest,« siger talsmanden.

USA har udsendt en verdensomspændende advarsel om angrebsplaner fra al-Qaeda.

Torsdag annoncerede det amerikanske udenrigsministerium, at mindst 22 af landets ambassader i regionen ville blive lukket præventivt.

Det britiske udenrigsministerium fraråder britiske statsborgere at rejse til Yemen og råder alle statsborgere, der befinder sig i Yemen til at forlade landet.

BNB

Dagens Gossip