Storbritannien overvejer afsked med Menneskerettighedskonventionen

At træde ud af Menneskerettighedskonventionen vil ifølge Reuters gøre det muligt for den britiske regering at sigte mod, at Storbritannien i fremtiden vil kunne deportere illegale indvandrere og kriminelle.

Ifølge Cameron vil afskeden med konventionen bevirke en »radikal« genforhandling af Storbritanniens europæiske bånd, som længe har været genstand for kritik. Store dele af David Camerons konservative parti ønsker nemlig, at Storbritannien skal forlade EU-samarbejdet.

Udmeldingen kommer i forbindelse med, at premierministeren endnu en gang lovede at holde regeringens plan for at nedbringe landet store offentlige underskud. Det vil han blandt andet gøre ved at nedsætte skatten for dem, der tjener mindst.

BNB/REUTERS

Dagens Gossip