Storby giver bøde på 1000 kroner til cafeer, der stopper ammende kvinder

Millionbyen Sao Paolo har som den første by i verden indført en lov, der udløser en bøde til ejere af barer, cafeer, der stopper kvinder, som ammer deres børn, skriver Metro

Bøden lyder på 1000 kroner og kommer efter en række uheldige episoder i byen, hvor ammende kvinder er blevet bedt om at stoppe og har oplevet grimme tilråb om, at de skulle være ludere, fordi de ammede offentligt. 

Byrådet i Sao Paolo stemte ja til den nye lovgivning i sidste uge, og om 20 dage skal borgmesteren underskrive den, så den kan træde i kraft. 

Det nye forbud vil ramme alle cafeer, restauranter, barer og lignende steder i byen. 

- Vi lavede ikke den her lov udelukkende for at få bøder ind, vi gjorde det fordi, vi vil gøre folk opmærksomme på, at det er forbudt at bede en kvinde om at stoppe med at amme, siger Aurelio Nomura, der er byrådsmedlem i byen. 

Dagens Gossip