Store tekniske problemer med rejsekortet i weekenden

Skrevet af Kristine Bugbee

27/11/2015

Mest læste i dag

Rejsekortsystemet skal nemlig opdateres mellem fredag og lørdag, oplyser Rejsekortet A/S i en pressemeddelelse.

Det betyder ifølge virksomheden, at der kan opleves kortvarige udfald på rejsekortlæsere i perioden, ligesom at selvbetjeningssiden på nettet vil være lukket ned.

- Så længe selvbetjeningen på rejsekort.dk er lukket, kan man ikke selv tanke sit rejsekort op, se sine rejser, bestille eller spærre rejsekort via rejsekort.dk eller tanke op på et betjent salgssted. Skal man f.eks. spærre et rejsekort, skal man derfor kontakte Rejsekort Kundecenter på 70113333, står der i pressemeddelelsen.

Rejsekortlæserne i busserne er som de eneste uberørt af opdateringen.

Man skal som altid checke ind, når man stiger ind i et offentligt transportmiddel. Men hvis det ikke er muligt, skal man købe en almindelig billet - for eksempel med sin mobil.

Gemmer man billetten, kan man efterfølgende kontakte Rejsekort Kundecenter for at få refunderet forskellen mellem billetprisen og prisen for rejsen med rejsekort. Hvis det ikke er muligt at købe en anden billet, vil et gyldigt rejsekort accepteres, oplyser Rejsekort A/S.

Læs også: Skal du med bus eller tog i dag? Rejsekortet er ramt af problemer

Opdatering betyder som nævnt, at rejsekortets selvbetjeningsside vil være lukket. Hvis man ikke har fået tanket op på nettet nu, kan det ikke lade sig gøre at tanke op, før systemopdateringen er gennemført.

Derfor kan det være en fordel at have plastikkort eller kontanter med på stationen, hvis man har en lav saldo på rejsekortet. Har man automatisk optankning på sit rejsekort, vil det dog stadig fungere som normalt.

- Når opdateringen er gennemført betyder det blandt andet, at rejsekortkunderne får flere muligheder for selvbetjening. Eksempelvis vil kunderne fremover kunne se flere detaljer om deres rejser herunder hvilke rabatter, man måtte have fået på rejsen, skriver Rejsekortet A/S i pressemeddelelsen.

- Rejsekort A/S beklager den ulejlighed, som opdateringen skaber for vores kunder.

Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler: