Storklubber følger med i Eriksens planer

Christian Eriksen har fået tilbudt en lukrativ aftale i en af Bundesligaens bedste klubber, Bayer Leverkusen.

Men klubben, som blev nummer tre i Bundesligaen i den forgangne sæson, har ifølge Christian Eriksens agent Martin Schoots, ikke den danske midtbanemands interesse.

- Christian skifter kun klub af sportslige årsager, siger Martin Schoots til det hollandske Voetbal International.

Den nyhed har naturligvis ramt fodboldsiderne i Danmark og i Eriksens andet hjemland Holland, hvor han spiller for Ajax Amsterdam.

Men den har også ramt Tyskland, hvor Kicker skriver, at Leverkusen nu ser sig om efter andre muligheder, og England, hvor Liverpool stadig menes at være stærkt interesseret i Christian Eriksen.

Skysports skriver, at også Zenit St. Petersborg, ifølge rygtebørsen, er med i kampen om Eriksens underskrift.

/ritzau/

 

Dagens Gossip

Dagens TV