Stormen væltede træer og en svinetransport i Østjylland

Mørklagte lyskryds, nedfaldne grene og væltede skilte er i dag nogle af de tydelige tegn på stormens hærgen. Men heldigvis slap Østjylland for alvorlige personskader som følge af efterårsstormen.

Østjyllands Politi oplyser, at man modtog 182 opkaldt fra borgerne, mens stormen rasede. Langt de fleste handlede om træer, der var væltet og blokerede veje.

Sidst på eftermiddagen fik vinden også et godt tag i en svinetransport, som kom kørende på den Nordjyske Motorvej ved Randers. Svinetransporten, som var tom, væltede om på siden og landede delvist i nødsporet. Lastbilen blev rejst og kørt bort af Dansk Autohjælp.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

I nat mærkede en cyklist så eftervirkningerne af stormen. Den 53-årige mand kom cyklende på Søren Frichs Vej i Aarhus midtby. Han så ikke et plankeværk, som i stormen var væltet ud på cykelstien og kom til skade i faldet, da han påkørte plankeværket.

Under stormen blev al togtrafik syd for Aarhus indstillet. Først her til morgen begyndte togene at køre igen, men der er fortsat forsinkelser på flere strækninger. 

Politiet advarer også fortsat om flyvende tagsten og nedfaldne grene og opfordrer på Twitter folk til at bevæge sig rundt med forsigtighede. 

Se optagelser fra stormens rasen i Ebeltoft herunder: 

 

 
(function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/da_DK/all.js#xfbml=1"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs); }(document, 'script', 'facebook-jssdk'));

Opslag af Politirapporten-østjylland.

 

Dagens Gossip