Storsponsor trækker sig ud af cykelsport

Skrevet af Michael Lauritsen

19/03/2013

Dagens topnyheder

Brødrene Schleck og Fabian Cancellara skal i fremtiden køre med et nyt sponsornavn på tøjet.

RadioShack har, ifølge den franske sportsavis l'Equipe, besluttet at trække sig ud af cykelsporten ved udgangen af sæsonen.

Det Luxembourg-baserede storhold RadioShack-Leopard skal dermed ud at finde en ny hovedsponsor, hvis holdet skal fortsætte efter årsskiftet.

l'Equipe skriver, at beslutningen er taget på grund i de mange dopingsager, der har plaget cykelsporten, og som blandt andet har involveret Fränk Schleck, der er et af holdets topnavne.

Allerede sidste år trak holdets anden hovedsponsor, Nissan, sit navn fra holdets tøj og udstyr.

RadioShack startede holdet i 2010, hvor man blandt andet havde Lance Armstrong blandt sine ryttere. Siden blev det slået sammen med Leopard Trek og fik tilgang af profiler som Schleck-brødrene, Cancellara og danske Jakob Fuglsang.