Storsvindler fængslet: Har narret millioner ud af folk

En 31-årig mand fra Hobro er varetægtsfængslet for svindel i millionklassen.

Ved et grundlovsforhør i Aalborg i dag blev han fængslet i fire uger sigtet for svindel af 41 mennesker for i alt tre millioner.

Det skriver TV Midt Vest.

Stjal BMW
Thyge Bonde Christensen fra Bredsten er en af de uheldige. Han modtog tirsdag et foto på sin mobil.

Det viste, hvad der lignede, en bankkvittering, og han udleverede beredvilligt bilnøglerne til den ny ejer.

Problemet var bare, at kvitteringen var falsk, og nu er BMW’en til en værdi af 349.000 kroner væk. Det skriver TV Syd.

Men han er ikke det eneste offer. Svindleren - en 31-årig mand fra Hobro - har bedraget folk 36 gange flere steder i Jylland for beløb op mod to millioner kroner.

Fremgangsmåden er blandt andet at vise et screen dump - et billede af en computer- eller mobiltelefonskærm - hvor det ligner, at han har overført pengene elektronisk.

Dagens Gossip