Stort australsk medie: Nu abdicerer Dronning Margrethe

Om få uger bliver det officielt: Dronning Margrethe d. 2. abdicerer, og overrækker kronen til kronprinsparret Frederik og Mary.

I hvert fald, hvis man skal tro det store australske ugeblad Woman’s Day.

LÆS OGSÅ: Danmark har fået en ny prinsesse - hun er 87 år gammel

Her kan man i dag læse historien om, at den danske regent på grund af dårligt helbred forbereder sig på meget snart at forlade sin plads på tronen for at give den videre til sin førstfødte søn, Frederik, og hans tasmanske kone, kronprinsesse Mary.

Ifølge Woman’s Day er Mary nu ved at vænne sig til tanken om at blive dronning af Danmark, selvom hun tidligere har meldt ud, at hun endnu ikke var klar til at opgive sit “bekymringsfri liv”. Nu ligefrem glæder hun sig til om få uger at kunne få sin nye titel.

LÆS OGSÅ: Så meget kongehus får du for pengene: Facebook-side udstiller de royales kalender

Men det danske kongehus stiller sig uforstående over for det australske ugeblads skriverier.

- Jeg kan fuldstændigt afvise alle rygter og påstande om, at dronningen skulle have planer om at abdicere. Dronningen har det i øvrigt glimrende, siger Lene Balleby, som er Kongehusets kommunikationschef, til Dagens.dk.

LÆS OGSÅ: Danskerne: Alexandra må forsørge sig selv

Lene Balleby ved ikke, hvor eller hvordan rygterne om dronningens helbred og snarlige abdicering er opstået.

Dagens Gossip