Stort boom i økologien hos storkøkkener

Den voksende interesse for økologi er også årsag til, at under den danske fødevaremesse, Copenhagen Food Fair, dedikeres en hel dag til økologien.

En ny opgørelse viser, at omsætningen for økologiske madvarer i Danmark snart når en milliard kroner om året.

I 2009 lå den årlige omsætning på økologiske varer på cirka 456 millioner kroner. I 2012 var den steget til cirka 918 millioner, det er altså en fordobling på tre år.

Tallene stammer fra indberetninger fra de 15 største foodservice-grossister i Danmark, og den resterende omsætning for resten af markedet er baseret på et skøn fra Økologisk Landsforening.

Opgørelsen er lavet af Økologisk Landsforening og Producentsammenslutningen Økosalg og Oplysning med tilskud fra EU og Fødevareministeriet.

Dagens Gossip