Stort cigaretkup i Silkeborg

Skrevet af Elo Christoffersen

12/10/2012

Mest læste i dag

En større mængde cigaretter blev i nat stjålet fra Superbest på Borgergade i Silkeborg, skriver TV2 Østjylland.

Hoveddøren blev brudt op med et koben og inde i butikken brød tre tyve et gitter op ind til cigaretterne.

I følge lokalpolitiet i Silkeborg har tyvene haft travlt.

- På vej væk tabte de omkring 500 pakker cigaretter på et græsareal. De lod cigaretterne ligge, forklarer vicepolitikommissær Mogens Rubech til TV2 Østjylland.

Det er endnu uvist, hvor mange cigaretter gerningsmændene er sluppet afsted med.

Politiet har sikret sig videooptagelser fra videoovervågning i butikken.

Foto: Dreamstime.com (Arkivfoto).