Stort dansk eksportfald efter indisk terrorsag

Den dansk-indiske handelskrise begyndte, efter at Østre Landsret i sommeren 2011 slog fast, at våbensmugleren Niels Holck ikke kan udleveres til Indien. Det har medført, at danske virksomheder har fået sværere ved at drive forretning i Indien, ligesom salgsfremstød i Indien bliver sat på standby. Man mærker det også tydeligt hos den rådgivende ingeniørvirksomhed COWI, der har været aktiv i Indien i mere end ti år.

»Der er ingen tvivl om, at den sag påvirker forretningstiltag i virksomhederne. Den kortsigtede påvirkning er, at vi oplever, at administrative processer er en større byrde for os, hvilket sænker tempoet. Det gælder fra visum til større samarbejder med myndigheder. Den langsigtede påvirkning er, at der er større usikkerhed og dermed større risiko ved at drive virksomhed i Indien. Det medfører, at ethvert fremadrettet tiltag bremses og sættes på vågeblus,« siger Rasmus Ødum, koncerndirektør i COWI.

Han håber på, at der snart findes en politisk løsning, så virksomheden igen kan udnytte de muligheder, der er i det store land.

»Så længe situationen er uafklaret, kigger vi i stedet andre steder hen, når vi skal planlægge, hvor vi vil ekspandere. Indien er bestemt et interessant marked, men håndbremsen er trukket, indtil usikkerheden er væk,« siger han.

Også hos erhvervslivets organisation DI ærgrer man sig over den dårlige udvikling for dansk eksport til Indien.

»Det anspændte politiske forhold mellem Danmark og Indien betyder, at danske virksomheder viser en vis tilbageholdenhed med at engagere sig i Indien, og det er bestemt ikke gavnligt for eksporten. Det er ærgerligt, for potentialet er stort i Indien, og der burde absolut være mulighed for at forbedre den danske eksport til Indien på sigt,« siger Ole Christensen, chefkonsulent i DI.

Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF) erkender, at Holck-sagen har betydning.

»Når det gælder offentlige udbud i Indien, har danske virksomheder ikke en chance,« siger ministeren.

De danske eksportproblemer i Indien står i skærende kontrast til Danmarks vækstmarkedsstrategi for Indien fra maj 2012. Her understreges det, at Indien er blandt verdens hurtigst voksende vækstmarkeder med en middelklasse, der i stigende grad orienterer sig mod vestlige forbrugsgoder. Det fremhæves, at Indien har særligt fokus på stærke danske områder som grøn vækst, udbygning af infrastruktur og sundhed.

»Det er vigtigt, at Danmark forholder sig aktivt til og udnytter matchet mellem indiske behov og danske styrkepositioner. I den sammenhæng står markedsføring af de danske kompetencer og styrkepositioner centralt,« lyder det om indsatsen.

I december 2010 underskrev Danmark og Indiens udenrigsministre en aftale, der skulle styrke den danske tilstedeværelse på det indiske marked, men Niels Holck-sagen har altså sat en grundig stopper for handelsfremstødet.

Eksporten til Indien udgør kun 0,4 procent af den samlede danske vareeksport, mens Indien på EU-niveau aftager 2,3 procent af den samlede vareeksport.

Den indiske vækst kom noget ned i gear sidste år til niveauet omkring fem procent, og EUs samlede eksport til Indien viste også en tilbagegang omkring fem procent, men altså slet ikke så alvorlig som den danske tilbagegang.

Det er i det hele taget svært at drive forretning i Indien. A.P. Møller - Mærsks havneselskab, APM Terminals, er også udfordret i Indien, ikke mindst efter at den indiske regering sidste år tvang havneoperatørerne til at sænke havnetaksterne markant. APM Terminals regnes dog for et globalt selskab og er derfor ikke ramt af særlige problemer relateret til Niels Holck-sagen.

Dagens Gossip