Stort dansk flertal siger ja til patentdomstol

44 procent af de adspurgte stemmer ja, mens 24 procent siger nej. De resterende ved ikke på nuværende tidspunkt, hvor de ville sætte krydset.

Selv om der er klar opbakning til dansk tilslutning, bør ja-partierne lade champagnen blive på køl. Det mener Marlene Wind, EU-forsker og professor ved statskundskab på Københavns Universitet.

»Det har endnu ikke været diskuteret ret meget, hvad det er, man skal ja eller nej til,« siger hun til Politiken og tilføjer:

»Der er erfaring for i Danmark, at når først nej-kampagnen går i gang, så har den en evne til at føre kampagne, som ja-siden ikke har, og derfor kunne man godt forestille sig, at der ville blive rykket på de her procenter. Man kan i hvert fald ikke bruge det her som en sovepude fra regeringspartiernes og ja-partiernes side,« siger Marlene Wind.

I Folketinget ønsker Enhedslisten og Dansk Folkeparti, at EUs patentdomstol sendes til folkeafstemning. De to partier udgør samlet set mere end en sjettedel af folketingsmedlemmerne, og da dansk tilslutning er lig med dansk suverænitetsafgivelse, kan de ifølge grundloven kræve en folkeafstemning.

Dagens Gossip