Stort fald i antallet af konkurser

Og det begynder at ligne en tendens. I perioden februar til april var der 12 procent færre virksomheder, der måtte dreje nøglen om, end i november til januar.

Alle regioner mærker bedringen. Der var flest flest konkurser i Hovedstaden (138) og færrest i Nordjylland (20), hvilket dog også afspejler forskellen i størrelsen regionerne imellem.

I opgørelsen tager Danmarks Statistik sig dog det forbehold, at tekniske problemer i Statstidende gør, at 25 konkurser ikke er blevet registreret. Selv om de bliver hældt ind i statistikken, er april dog alligevel en opmuntrende måned, når det kommer til antallet af konkurser.

Hvis man regner de manglende sager med, ender faldet fra marts til april alligevel med at blive på 25 procent.

Hos Danske Bank gør de tekniske problemer, der har ramt opgørelsen, at økonom Jens Nærvig Pedersen tager sig forbehold for opgørelsens resultat. Han påpeger, man skal være »varsom« med endelige konklusioner på baggrund af fejlbehæftede tal.

Alligevel bemærker han sig, at faldet er »stort«, og at det kan indikere, at bedre tider er på vej, hvis det lavere antal konkurser bider sig fast de kommende måneder.

»Det er naturligvis glædelig nyt og følger i strømmen af gode nyheder for april måned, som også bød på færre tvangsauktioner og færre fyringsvarsler,« siger Jens Nærvig Pedersen i en skriftelig kommentar og tilføjer:

»En god måned aflyser dog ikke den øjeblikke vækstkrise dansk økonomi befinder sig i. Vi skal se flere måneder i træk med gode tal før vi tør blive optimister på dansk økonomis vegne.«

 

Dagens Gossip