Stort set alle par kysser hver dag

Danskerne er ikke nærige med kys. Det viser en måling, som analyseinstituttet YouGov har lavet for metroXpress.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i 713 mænd og kvinder, der er i et parforhold i aldersgruppen 18-74 år. Hele 89 procent af de adspurgte kysser en eller flere gange om dagen. Kun 11 procent svarer, at de kysser deres partner nul gange om dagen.

De fleste kysser deres partner mellem en og fem gange om dagen. Det tyder på et folk med en sund tilgang til intimitet, mener Martin Heese, sexolog og tantraterapeut.

- Det lyder positivt. Det er sundt at kysse. Der er en stor bekræftelse i kysset. Det er nærende for kroppen.

Sexologen mener dog, at det er vigtigt at skelne mellem kyssene.

- Nærvær og kvaliteten af kysset spiller ind. Man skal helst ikke kysse pr. automatik, siger han til metroXpress.

 

Dagens Gossip