Stort slagsmål foran gymnasie: Unge gik amok med køller

Fem personer anholdt og to indlagt på sygehuset. Det er status efter et sammestød mellem grupperinger af unge i Aalborg-området onsdag aften. Aftenens episode er den foreløbige kulmination på flere sammenstød gennem de seneste måneder, skriver tv2.dk.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder og information

Alarmen gik klokken 20.10.

- Vi får en melding om, at der er en masse unge, der slås med køller på en parkeringsplads ved Nørresundby Gymnasium, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Mogens Hougesen, til tv2.dk.

Politiet kunne ved ankomsten konstatere, at mere end 15 unge var oppe at slås med køller og andre slagvåben.

Det var, ifølge politiet, for kaotisk, og der var for mange til, at alle kune anholdes. Fem blev dog taget med på stationen. To er nu indlagt på hospitalet. De er formentlig blevet ramt af baseball-køller.

Ifølge tv2.dk er alle de anholdte omkring 20 år. Ingen af dem er afhørt endnu.

 

Dagens Gossip