Stort smykkekup: Tyve kravlede ned gennem vindue i taget

Guldsmed og urmager Spendser i Kolding Storcenter har i bededagsferien været udsat for et frækt indbrud.

Tyvene er kommet ind gennem et ovenlysvindue og har efterfølgende stjålet ure og smykker for et større beløb, som vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Henrik Dam, udtrykker det.

Det er endnu ikke opgjort, hvad der er stjålet. Derfor kan politiet ikke oplyse et beløb endnu. Men der skulle være tale om et anseeligt beløb.

Indbruddet er sket mellem torsdag klokken 19 til i dag klokken 09.

Dagens Gossip

Dagens TV