Stort: Verdens største containerskib sejler under Storebæltsbroen

Det vil ske cirka  klokken 14.30, oplyser skibets kaptajn, Jens Meinertz, til internetportalen maritimedanmark.dk.

»Vi runder Skagen klokken 02.30 natten til tirsdag, så vi regner med at sejle under Storebæltsbroen tirsdag omkring klokken 14.30,« siger kaptajn Jens Meinertz til maritimedanmark.dk.

Søndag var skibet i den tyske havneby Bremerhaven, og man forventer, at turen igennem Storebælt vil tiltrække en del nysgerrige mennesker langs kysten.

LÆS OGSÅ: Se billederne: Så er Maersk' nye kæmpeskib på vej mod Danmark

Siden skibet forlod Sydkorea og sejlede mod Europa på sin jomfrusejlads, har der været en stor interesse for det, lyder det fra kaptajn Meinertz, der skal manøvrere det 400 meter lange skib, der kan håndtere 18.270 containere.

Skibet fortsætter til Gdansk i Polen og vil søndag i næste uge igen passere Storebælt i nordlig retning mod Aarhus, hvor skibet vil lægge til kaj. Aarhus bliver således den første og eneste havn, der skal huse skibet herhjemme.

BNB

Dagens Gossip