Stortalent til Madrid for 285 millioner

Real Madrid har fredag smidt intet mindre end 285 millioner kroner på bordet for at få fat i det spanske stortalent Asier Illarramendi.

Hovedstadsklubben har hentet sin kommende stjerne hos ligakonkurrenterne fra Real Sociedad.

Den 23-årige midtbanespiller er udset som en kommende afløser for Xabi Alonso, der bliver 32 år senere på året.

Illarramendi skal kæmpe mod Alonso, Sami Khedira og Luka Modric om pladserne på Real Madrids midtbane.

Asier Illarramendi har indgået en kontrakt af seks års varighed og vil blive præsenteret på Bernabeu på lørdag, når han har gennemgået et lægetjek.

Midtbanespilleren var en af Spaniens helt store stjerner ved det netop overståede U21 EM.

/ritzau/

 

Dagens Gossip