Stortalents far efter Chelsea-debut: Har arbejdet knaldhårdt

Alligevel har danskerens arbejdsgiver Chelsea så stor tiltro til forsvarsspillerens evner på banen, at han natten til fredag dansk tid fik debut for klubbens førstehold i en venskabskamp i USA mod Manchester City.

Den kendsgerning har været et massivt skulderklap for Andreas Christensen selv og ikke mindst for stortalentets familie. Spillerens far, Sten Christensen, er selvsagt stolt af sønnike, og at debutten fandt sted allerede nu, kom som en glædelig overraskelse.

- Der var ingen garantier for, at han skulle spille, da de tog derover. Men jeg modtog en besked fra Michael Emenalo (Chelseas tekniske direktør, red.), hvor han skrev, at de belønnede Andreas for hans helt fantastiske første år i Chelsea. Han var også med på bænken i den seneste Premier League-kamp, men de ville tage ham med til USA, og så startede han så inde i kampen mod Manchester City og spillede hele kampen. Det var sgu stort, fortæller Sten Christensen og fortsætter:

- Det var jo kæmpestort for ham at få debut. Det er en dag, han vil huske, og det vil vi andre selvfølgelig også. Det var endda på et fyldt stadion med 48.000 tilskuere. Så jo, det var sgu stort. Men hele oplevelsen for ham med at komme med til USA, og den måde de er blevet behandlet på, er rigtig stort for en 17-årig dreng.

Debutten fandt sted på en turné i USA, hvor Chelsea og Manchester City mødes to gange foran det amerikanske publikum.

Men når holdet går på sommerferie efter kampene, bliver det vel vidende, at en ny mand sidder i trænersædet, da Rafael Benitez i rollen som tilkaldevikar skal finde nye græsgange. Alligevel både håber og tror familien Christensen på, at Andreas bliver i førsteholdstruppen.

- Det tror jeg egentlig, at han er positiv omkring. Han har snakket lidt om det, men som han siger: Så skal han bare bevise ude på banen, at han er god nok. Han har prøvet at have to trænere i Chelsea allerede, kan man sige. Roberto Di Matteo og Rafael Benitez, og begge to har været rimeligt begejstret for ham. Så vi kan kun håbe på, at den nye træner også er det, siger Sten Christensen.

Andreas Christensen skiftede ungdomsholdet i Brøndby ud med en kontrakt med London-klubben i sommer og har lige siden fremgået en enorm udvikling. Træning med førsteholdet er blevet hverdag, ligesom han spillede klubbens ungdoms i Next Gen-finalen - hvilket svarer til Champions League for ungdomshold.

At tingene er gået så hurtigt for den 17-årige dansker skyldes i høj grad én ting.

- Det betaler sig med arbejdsflid. Jeg synes, at det er imponerende, men han har også knoklet. Han har tilsidesat alt. Ingen fester i skolen eller noget. Jeg er lige ved at tro, at han aldrig har smagt en øl. Han har altid sagt, at han ikke ville have en kæreste i Danmark, for så ville han bare få hjemve og gå at tænke på det hele tiden. Han er bare ekstremt målrettet. Han ser det som en uddannelse og knokler bare på, fortæller Sten Christensen, der ikke lægger skjul på sine egne følelser omkring sønnens debut.- Selvfølgelig er det en glad far. Det er det i hvert fald.

Chelsea tabte det første opgør mod Manchester City med 3-4 på Busch Stadium i St. Louis efter at have været foran 3-0 kort inde i anden halvleg. Det andet opgør spilles i New York sent lørdag aften dansk tid.

Dagens Gossip