Straksdom til 18-årig mand: Smuglede 623 kilo khat ind i landet

En 18-årig mand fra Estland, der mandag blev snuppet med 623 kilo khat ved Rødby-Puttgarden færgen, er blevet idømt en straksdom på fem måneders fængsel. Desuden har han fået indrejseforbud i Danmark i seks år.

Det var Skat, der mandag havde en indrejsekontrol ved færgen i Rødby. Ved 9.40-tiden rullede en estisk bil nemlig i land fra færgen. Det viste sig, at bilen var pakket med 623 kilo khat, der er et euforiserende stof.

Den store mængde khat er blevet konfiskeret.

Dagens Gossip