Stramme finanslove koster job

»Hvis man tror, at der er den sammenhæng, at nulvækst er lig med nul ændring i den offentlige beskæftigelse, så har man ikke historikken med sig,« siger chefanalytiker Martin Madsen fra AE til avisen.

Men faldet i antallet af ansatte i stat, regioner og kommuner er ikke nødvendigvis lig med en svækkelse af velfærden, vurderer økonomiprofessorerne David Dreyer Lassen og Bo Sandemann Rasmussen fra henholdsvis Københavns Universitet og Aarhus Universitet. De peger på, at den offentlige sektor i stedet bruger penge på indkøb, eksempelvis af velfærdsteknologi.

»Folk vil tænke, at når der er færre offentligt ansatte, så er der nok også lavere offentlig service, men det kan man ikke sige entydigt,« siger Bo Sandemann Rasmussen til Information.

Tirsdag fremlægger regeringen sit finanslovsforslag, og her vurderes det, at den planlagte vækst i det offentlige forbrug på 0,5 procent vil betyde 2.000 flere ansatte i den offentlige sektor. Men det er ikke en selvfølge, mener Martin Madsen, der peger på, at det offentlige varekøb også næste år kan stige på bekostning af beskæftigelsen.

Finansminister Bjarne Corydon (S) har ikke ønsket at udtale sig om analysen. Socialdemokraternes finansordfører, Jesper Petersen (S), siger til Information, faldet i antallet af ansatte i det offentlige er en del af tilpasningen efter finanskrisen og kommer »på baggrund af, at der var en meget kraftig stigning i den offentlige beskæftigelse i årene frem til 2010«.

Dagens Gossip