Stridbar sangerinde hædres af branchen

Skrevet af admin

09/04/2015
"Stupid Girl" lyder titlen på et af hendes største hits. Meget kan man dog sige om popidolet Pink, men dum er hun sjældent blevet beskyldt for at være.Nu hædres den produktive kunstner i en alder af 35 år med brancheforeningen BMI's hæderspris. - Hun har fascineret musikelskere med sin uforglemmelige, fortræffelige sang, stemme og optræden, som har indlevelse såvel som kant, lyder det fra vicepræsidenten for BMI Barbara Cane.BMI, som blandt andet arbejder for at sikre sine medlemmer mod kommerciel udnyttelse, når de ønsker at dele deres musik offentligt, uddeler årligt den såkaldte President's Award.Prisen, som tidligere er tilfaldet kunstnere som Adam Levine, Taylor Swift og Gloria Estefan, gives for en "usædvanlig præstation inden for sangskrivning og global indflydelse på popkultur og underholdningsindustrien".Pinks sange har fra starten haft et politisk islæt. Særligt den amerikanske politiske og religiøse højrefløj har fået en kommentar med på vejen, som det for eksempel er tilfældet med nummeret "Dear MR President" fra 2006. - P!nk er en sangskriver ud over det sædvanlige. Hendes mestring af håndværket og passionerede kunstneriske udtryk har transformeret en generation af pop- og rockmusikkultur over hele verden, siger Barbara Cane.Ligesom Pink er en aktiv fortaler for homoseksuelles rettigheder og dyrebeskyttelse, ses hun af mange som et forbillede for ungdommen med sit opgør med skønhedsidealer og konformitet i samfundet.Newspaq

Mest læste i dag

"Stupid Girl" lyder titlen på et af hendes største hits. Meget kan man dog sige om popidolet Pink, men dum er hun sjældent blevet beskyldt for at være.

Nu hædres den produktive kunstner i en alder af 35 år med brancheforeningen BMI's hæderspris.

- Hun har fascineret musikelskere med sin uforglemmelige, fortræffelige sang, stemme og optræden, som har indlevelse såvel som kant, lyder det fra vicepræsidenten for BMI Barbara Cane.

BMI, som blandt andet arbejder for at sikre sine medlemmer mod kommerciel udnyttelse, når de ønsker at dele deres musik offentligt, uddeler årligt den såkaldte President's Award.

Prisen, som tidligere er tilfaldet kunstnere som Adam Levine, Taylor Swift og Gloria Estefan, gives for en "usædvanlig præstation inden for sangskrivning og global indflydelse på popkultur og underholdningsindustrien".

Pinks sange har fra starten haft et politisk islæt. Særligt den amerikanske politiske og religiøse højrefløj har fået en kommentar med på vejen, som det for eksempel er tilfældet med nummeret "Dear MR President" fra 2006.

- P!nk er en sangskriver ud over det sædvanlige. Hendes mestring af håndværket og passionerede kunstneriske udtryk har transformeret en generation af pop- og rockmusikkultur over hele verden, siger Barbara Cane.

Ligesom Pink er en aktiv fortaler for homoseksuelles rettigheder og dyrebeskyttelse, ses hun af mange som et forbillede for ungdommen med sit opgør med skønhedsidealer og konformitet i samfundet.

Newspaq